Du skal logge ind for at skrive en note

Hvis du en dag får lyst til at investere dine penge i en kaffekop, hvad er det så egentlig, du køber? Porcelæn med emalje? En hul skal til at opbevare væske i? Et materiale, som holder godt på varmen? Eller en form og et design, du synes er smukt?

Et produkt er mange ting på en og samme tid. Det er funktion, design, materiale, behov… Nedenstående figur illusterer, at et produkt er mere end det, »man lige får i hånden«.

Du skal logge ind for at skrive en note

Hvad er et produkt egentlig?

En produktmodel - samt modellen anvendt på »en kaffekop«

En produktmodel - samt modellen anvendt på »en kaffekop«

Figuren illustrerer at et produkt oftest er mere, end det umiddelbart ser ud til. Et produkt har en kerneværdi plus mange andre værdier. Kerneværdien er produktets egentlige eller oprindelige funktion i verden. Et andet eksempel er et pc-spil. Du køber et spil på en dvd. Det er selve produktet. Produktets kerneværdi er, at du kan spille spillet. En merværdi er, at du kan kommunikere med andre om spillet, og at lillebror ikke kan få lov at spille…

På alle tre niveauer er der vigtige innovative aspekter. På alle 3 områder kan noget gøres bedre og udvikles. Nogle gange kan man ligefrem fjerne værdier, fordi der derved opstår nye værdier! Det gælder eksempelvis for nye billige flyrejser. For at minimere omkostninger til en flyrejse fjerner flyselskaber værdier for kunden, fx servering af mad ombord på flyet. Til gengæld oplever mange discountrejser som mere luksuriøse eller forbundet med merværdi, fordi kunden får en mere unik og selvstændig følelse af rejse. Derfor appellerer denne rejseform bl.a. til unge mennesker.

Du skal logge ind for at skrive en note

Serviceydelser og fysiske produkter

Der skelnes imellem tjenesteydelser (som også kan betragtes som et produkt) og fysiske produkter. Tjenesteydelser er immaterielle produkter, fx rejseselskabets tilbud af ferierejser, uddannelse eller konsulentarbejde. Fysiske eller materielle produkter er sko, tandbørster….

Tjenesteydelser indeholder et element af service og det element kaldes en serviceydelse. Fx er turistguidens service en del af den tjenesteydelse, som kaldes turistrejser.

Men det kan ofte være svært at skelne mellem de to kategorier, hvilket illustreres af følgende eksempler.

ProduktFysisk del (eksempel)Servicedel (eksempel)
ComputerHardwareSupport
RestaurantMad!Tjenerens empati
HusMursten, vinduer...Arkitektens råd
PC spilDVDOnline support/gaming
KampagnePlakaterKampagnestrategi

Tabel: Eksempler på forskelle imellem produktets fysiske del og servicedel.

Du skal logge ind for at skrive en note

Fysiske og servicerelaterede elementer

Fremstil en komplet liste over alle de fysiske og servicerelaterede elementer, som knytter sig til produkterne i tabellen.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628046. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018