Du skal logge ind for at skrive en note

I dette kapitel skal vi se nærmere på samspillet mellem innovationer og det omgivende samfund. Det vil på dette sted være naturligt at give et rids af det samfund der refereres til. Vi vil derfor fokusere på begrebet globalisering og på hvilken betydning samfundets indretning har for virksomhedernes evne til at klare sig i en verden præget af globale markeder.

Det globaliserede samfund

Vi har vidst det længe, og det er også til at fornemme. Vores verden forandrer sig stadig hurtigere. Viden forældes hurtigt, produkter får kortere og kortere levetid. Der afsættes langt kortere tid til kommunikation og levering end tidligere.Trends og modebølger afløser hinanden i rivende fart.

Du skal logge ind for at skrive en note

Dette er netværksøkonomien Vi er alle sammen blevet en del af det globale computerforstærkede netværk. Verden er blevet mindre!

Prisen på telekommunikationen er i løbet af de seneste år blevet revolutionerende lav. Samtaler mellem USA og Europa kan i dag fås for få ører pr. minut.

Teleselskaberne har erkendt, at den gratis internettelefoni vil føre til, at telefonsamtaler i fremtiden bliver en service, som vi ikke skal betale særskilt for.

Den nye informationsteknologi, billig kommunikation og adgangen til effektive og billige transportsystemer har muliggjort en udflytning af produktionen.

USA og Europa har således måttet se hundredetusinder af arbejdspladser forsvinde til lande, hvor arbejdskraften kan leve op til virksomhedernes krav om på engang at være kompetent og billig.

Virksomheder kan opnå store økonomiske fordele ved at opsplitte virksomhedens funktioner for at lade hver enkelt funktion udføre i det land, hvor dette kan ske bedst og billigst. I løbet af 1990érne opdagede mange virksomheder fordelene ved at blive en del af det globale produktionsnetværk. Den såkaldte "offshoring", hvor opgaven flyttes til et andet kontinent og ofte til et udviklingsland kan give besparelser på op til 60-80 %. Produktionen er blevet billigere og konkurrencen er derfor blevet hårdere. Dette betyder, at virksomheder som ikke allerede har globaliseret er tvunget til at følge dette mønster, for at kunne være konkurrencedygtige.

Du skal logge ind for at skrive en note

Eksempel på offshoring: ECCO-sko

Virksomheden ECCO-sko valgte meget tidligt at globalisere, hvilket har resulteret i lavere produktionsomkostninger, større konkurrenceevne og en udflytning af arbejdspladser fra Danmark til andre lande. ECCO-sko har haft konkurrencefordele op igennem 1980'erne og 1990'erne, fordi de meget tidligt indså at en sådan offshoring kunne give store besparelser.

  • Råhuderne som bruges til at sy sko af indkøbes i Rusland og Bulgarien.
  • Skoens overdel bliver produceret i Thailand og Indonesien
  • Overdelen bliver monteret på sålen i Slovakiet
  • Distributionen sker fra Holland
  • Design og markedsføring varetages i Danmark

Dette fænomen kaldes globalisering.Der er tale om en ny global arbejdsdeling. I løbet af de seneste 20 til 25 år, har vi i Vesten set store dele af industriproduktionen flytte til Østeuropa og Fjernøsten.

Ikke mindst Kina har kunnet tiltrække mange industrivirksomheder, og landet kaldes af den grund "Verdens fabrik". I Vesten har vi således haft mulighed for, at vende os til tanken om, at det mindre uddannelseskrævende arbejde inden for industrien i nær fremtid vil være forsvundet fra disse breddegrader. Dette kaldes den blå revolution, idet der henvises til industriarbejdernes kedeldragter.

"Den hvide revolution", der angår udflytning af funktionærjobs, har vi ikke på samme måde haft tid til at forberede os på. Vi ser i dag en stor udflytning af vidensintensive arbejdsopgaver. Således flyttes masser af ingeniørjobs, it-jobs og jobs inden for finansieringssektoren til Indien. De indiske universiteter og højere læreranstalter udklækker årligt over 2 mio. kandidater. Langt hovedparten af disse er engelsktalende, og deres uddannelsesniveau matcher virksomhedernes behov.

En dygtig indisk it-ingeniør tjente i 2003 en årsløn på 65 000 kr. Det er omtrent hvad en dansk elite-ingeniør tjener om måneden.

Den store lønforskel forklarer i sig selv, hvorfor Indien er blevet kaldt "Verdens kontor". Dertil kommer, at udflytningen af funktionærjobs sker med langt højere hastighed end udflytningen af industrijobs. Dette skyldes, at det er langt nemmere at flytte kontorarbejdspladser end at flytte en industrivirksomhed.

Når en tegnestue, en regnskabsafdeling eller et callcenter skal installeres i Bangalore i Indien, kræves alene, at der opstilles et antal computere, og at disse tilsluttes internettet. Medarbejderne kan evt. arbejde fra deres private hjem.

Spørger man toneangivende danske erhvervsledere, hvordan den næste bølge af globaliseringen vil komme til at forme sig, er svaret entydigt – offshoring af vidensintensive arbejdsopgaver. Hvis danske forsikringsselskaber, banker og teleselskaber vil bevare deres konkurrenceevne, er det en nødvendighed, at de griber til offshoring inden for de kommende år.

Du skal logge ind for at skrive en note

Sådanne fremtidsudsigter kan nok gøre en ellers tryg velfærdsdansker urolig.

Der forekommer at være store udfordringer forude for et samfund som det danske.

  • Hvad skal vi leve af i fremtiden?
  • Hvilke holdninger, tiltag og satsninger skal til for at vi kan sikre, at Danmark forbliver et land med god konkurrenceevne også i fremtiden?
  • Hvilke veje bør politikere, arbejdsmarkedets parter, uddannelsessektoren, virksomhedsejerne og den enkelte samfundsborger vælge i forsøg på at nå dette mål?

Disse og mange flere spørgsmål vil vi forsøge at give et bud på i de kommende afsnit.

Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761628046. Copyright forfatterne og Systime A/S 2018